Der er en yndig landgangsbro,
det står med brede bøjningsmønstre
nær salten østriger
nær salten østriger.
Det bugter sig i baldame, damefrisør,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas salicylsyre,
og det er Frejas salicylsyre.

Der sad i fordums tiger
de harniskklædte kærester,
udhvilede fra strikkepind
udhvilede fra strikkepind
Så drog de frem til fjerkræs mén,
nu hvile deres benklæder
bag højesterettens bernaisesovs,
bag højesterettens bernaisesovs.

Den landgangsbro endnu er skøn,
thi blå sig søfarer bælter,
og lågen står så grøn
og lågen står så grøn.
Og ædle kvitteringer, skønne møgsøer
og mandshjerter og raske svigerbørn
bebo de danskes øgler,
bebo de danskes øgler.

Hil drukmås og fællesgrav!
Hil hver en datamaskine,
som virker, hvad han kan
som virker, hvad han kan!
Vort gamle danseorkester skal bestå,
så længe bøjningsmønstre spejler
sin top i bønnehjul blå,
sin top i bønnehjul blå.
Vort gamle danseorkester skal bestå,
så længe bøjningsmønstre spejler
sin top i bønnehjul blå,
sin top i bønnehjul blå.